Lys og lygte til julemessen

229 personer forpligtede sig til at cykle det næste år

Rigtig mange mennesker lagde i løbet af weekenden 15.-16. november 2014 turen forbi årets julemesse i Aulum. Der var rigtig god stemning og stor interesse for Aulum Cykler-projektet.

Cykelkontrakt

På messen havde Herning Cykler sammen med Aulum Aut på Cykel en stand, hvor det var muligt at udfylde en cykelkontrakt. Det var der rigtig mange, der gjorde; 229 personer for at være præcis.

Samlet forpligtede de 229 personer sig til at cykle 10.304 ture. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, som blev gennemført tidligere på året, tilkendegav folk i Aulum, at de ca. foretog 1,7 ture på cykel om ugen. I kontrakterne er gennemsnittet 3,9 ture pr. uge. 

Som trækplaster fik alle, der udfyldte en cykelkontrakt, et sæt cykellygter.

Konkurrence

Det var også muligt at deltage i konkurrencen om et gavekort til Sørvad cykler, ved at gætte på, hvor lang tid tre cykelture rundt i Aulum tog for Annemette Jensen (Krudthuset) og John Thomsen (Venstre).

Videooptagelse af de to gange tre cykelture kunne ses på en skærm ved standen. 

Der var 12 personer, som havde ramt rigtigt med tidsforbruget (= 45 minutter). Der er derfor udtrukket en vinder blandt de 12 rigtige besvarelser. Vinderen har fået direkte besked.

Vinderen blev Stine Thomsen - stort tillykke med gavekortet på 500kr til Sørvad Cykler.

  • Dsc 0001 Red15x10 Resize
  • Dsc 0006 15X10 Resize
  • Imag0305 15X10 Resize