Cykelsti langs Fasterholtvej

Arnborg Borgerforening stod klar med varme drikke og æbleskiver, da den den nye sti blev indviet op til jul 2013.

Vinter. Gråt. Koldt. Det  holdte ikke borgerne væk fra åbningen af den nye cykelsti.  Omkring 70 personer fra Arnborg, Fasterholt  og Herning lagde onsdag den 11. december 2013 vejen forbi badesøen ved Arnborg. 

"Vi har arbejdet på at få lavet en cykelsti siden badesøen blev åbnet  i 2008. Nu kan alle cykle trygt hele vejen fra Arnborg til badesøen," fortalte  Bjarne Jensen, formand for Arnborg Borgerforening.

Finn Stengel Petersen holdt den officielle  tale. "Vi ved, at mange holder sig fra  at cykle, hvis der ikke er en cykelsti. I Herning Kommune vil vi gerne have flere op på cyklen. Derfor er det altid en fornøjelse at åbne for bedre forbindelser for kommunens borgere," sagde Finn Stengel Petersen under sin tale. 

Den røde snor delte  forsamlingen i to. På den ene side var cirka 40 cyklende børn og voksne fra  Arnborg, mens resten stod på den anden. Cyklisterne fra Arnborg var klar til at være de første på den snart nyåbnede cykelsti. 

Byrådspolitiker, Anders  Madsen fra Fasterholt var også på skamlen for at sige et par ord.

"Det er nødvendigt med en sikker skolevej mellem vores bysamfund, det har vi fået. Hvor der er vilje, er  der ikke bare vej - men også en cykelsti."

Fakta om projektet

Antal meter ny cykelsti:
1.500 meter.

Samlet anlægssum:
1,2 mio. kroner ekskl. moms.

Entreprenør:
Svend Pedersen A/S.

Rådgiver:
Midtconsult.

Presse