Fastelavn på cykel - indvielse af cykelstibelysning

Så blev vores interaktive cykelstibelysning indviet med et brag. Fastelavnsmandag 2016 kl. 17.00 klippede vi snoren til den nye stibelysning og fejrede det med en gang gammeldaws tøndeslagning.

Da mørket faldt på foretog formanden for Herning Kommunes Teknik- og Miljøudvalg Finn Stengel Petersen indvielsen af stibelysning. Før det havde vi hygget os med dejlig varme suppe, som det frivillige beredskab stod klar med. 

Interaktive cykelstibelysning - fakta

Lamperne aktiveres via en føler, når man nærmer sig lampen. Føleren tænder de næste 3 lamper, og de slukker efterhånden, så der kun er lys i 5 lamper omkring dig. Resten af lamperne på stien lyser kun svagt. Dette beskytter det rige dyreliv i området, sparer på strømmen og skåner derved vores natur.

Tøndeslagning og udklædning

Nogle dygtige børn fra Gjellerup skolen havde malet og pyntet tønden for os. Vi fik kåret en kattedronning, en kattekonge og den bedste udklædte med gode præmie. Selv om vi ikke var så mange på grund af regnen, så blev det en rigtig god lysfest.

Rigtig festlig var det at det frivillige beredskab havde fundet de mange gamle uniformer og blanke hjelme frem. Det var da også en fra beredskabet som fik præmien for bedst udklædte.

Anton Boi fra Gullestrup blev den heldige vinde af titlen som både kattekonge og kattedronning - han kan blandt andet glæde sig til en tur i biografen.

Herning Cykler 2015 - 2016

Se tilbage på 2015 og få et overordnet indblik i vores cykelprojekter for 2016.

Cykelskole april 2015Læs om 2015 -2016