Årets cykelbager

Herning Cykler har de sidste to år kåret årets cykelbager i Herning Kommune. I 2014 blev Kibæk Bageri årets vinder og i 2013 var det Snejbjerg Bageri som vandt titlen.

Lørdag 27. september 2014 satte Herning Cykler fokus på at minimere de korte bilture. Vi lokkede med gratis bager godt til de borgere, der hentede morgenbrødet på cykel.

Vi ønsker stort til lykke til Kibæk Bageri, som vandt titlen "Årets Cykelbager 2014".

10 bagerier var med i konkurrencen, og der var lavet mange spændende tiltag i butikkerne. 

Deltagere i konkurrencen

  • Brødhuset Aulum, Kirkegade 18, 7490 Aulum
  • Brøndums Bageri Aps, Tjelevej 28B, Tjørring, 7400 Herning
  • Brøndums Bageri Aps, Sjællandsgade 69, 7400 Herning
  • Guldbageren i Vildbjerg, Bredgade 14,7480 Vildbjerg
  • Guldbageren i Herning, Gl. Landevej 143, 7400 Herning
  • Kibæk Bageri, Jernbanegade 8, 6933 Kibæk
  • Lind Bageri, Lind Hovedgade 31 Lind, 7400 Herning
  • Spjald Bageri i Vildbjerg, Søndergade 4, 7480 Vildbjerg
  • Sunds Brød m.m, Sunds Hovedgade 73, 7451 Sunds
  • Snejbjerg Bageri, Snejbjerg Hovedgade 38B, 7400 Herning

 

Snejbjerg Bageri vandt titlen som Årets Cykelbager 2013


De tre bagermestre i Lind, Snejbjerg og på Gl. Landevej dystede om at blive Årets Cykelbager 2013 i Herning Kommune. Den af de tre bagere, der fik størst andel af cyklende kunder i løbet af 2½ time, vandt titlen og et cykelstativ til at stille udenfor butikken.

Mellem kl. 07.30-10.00 søndag 2. juni blev alle der cyklede til en af disse bagere belønnet med en lille pose bagerbrød.

- Man kan lige så godt cykle til bageren i stedet for at køre et par kilometer i bil. Både vi selv og vores omgivelser har rigtig godt af at udskifte bilen med cyklen - og det er altså sjovere at komme hjem med basser søndag morgen, når man har rørt sig, siger cykelambassadør og formand for Herning Kommunes Teknik og Miljøudvalg, Finn Stengel Petersen.

Husk at fortsætte den gode vane med at tage cyklen - Det betaler sig...

Snejbjerg Bageri 2013

Giv et praj

Opdager du et problem på gader, veje, cykelstier, fortove eller i parker, så giv os et praj.

Billedet viser et hul i asfalten på en vej.Giv et praj