Be Seen, Be Smart, Be Safe

Be Seen, Be Smart, Be Safe er navnet på en trafiksikkerhedskampagne lavet for og med unge kvindelige cyklister i Herning

Be Seen, Be Smart, Be Safe kampagnen fandt sted i efteråret 2012. Målet var at skabe opmærksomhed omkring det at være synlig i trafikken. Kampagnen blev udarbejdet af syv piger fra Herning og omegn.

Kampagnen satte fokus på, at unge kvindelige cyklister er særligt udsatte i trafikken. Det gælder især i kryds og rundkørsler. En stor del af uheldene ligger i de mørke måneder, hvor cyklisterne ikke er så synlige. 

En Facebook-gruppe var med til at skabe opmærksomhed om kampagnen. Der blev lavet en række events og aktiviteter. Blandt andet Fotokonkurrencer, "Pimp din cykel", julebesøg på Herningsholm Gymnasium og uddeling af reflekser med mere i morgentrafikken.