National cykelstrategi
Cykelstrategi skal få endnu flere danskere til at cykle
Daværende transportminister Magnus Heunicke præsenterede i juli 2014 en ny national cykelstrategi. Den skal få endnu flere danskere til at cykle.
Tre væsentlige indsatsområder:
- Mere cykling i hverdagen: Danskerne skal i højere grad bruge cyklen til både arbejde og uddannelse. Det skal gøres attraktivt at cykle både korte og lange ture samt at bruge cyklen i sammenhæng med den kollektive trafik. Bedre vilkår i hverdagen gør det nemmere at være cyklist og gør cyklen til en mere attraktiv transportform.
- Aktiv ferie og fritid: Cyklen skal også kunne bruges til naturoplevelser og fritidsaktiviteter. Gode rekreative rammer for brug af cyklen kan inspirere til en sundere livsstil og nye oplevelser med cyklen i centrum.
- Nye og sikre cyklister: Flere børn og unge skal cykle i skole og til deres fritidsaktiviteter. Med flere sikre veje og cykelstier kan der komme flere nye cyklister til i alle aldre. Det er også med til at give mulighed for en god cykelkultur, der varer ved i voksenlivet.
Mere info
Turforslag
Bliv inspireret til din næste cykeltur