Om Herning Cykler

Herning Kommunes mål er at flere skal cykle. Det gælder både til job, studie, skole og i fritiden. Målet er, at 5 % af den private biltrafik bliver til cykeltrafik, så 25 % af alle ture i kommunen foregår på cykel eller med kollektiv trafik i 2020.

Herning Cykler 2018

I 2018 fik vi lavet godt 4 kilometer nye cykelstier/cykelbaner. Vi opgraderede knap 20 km cykelstier med henholdsvis asfalt eller/og belysning. Derudover blev der opsat godt 270 nye cykelstativer, hvoraf der ved et par stykker er mulighed for opladning af el-cykler. I Herning midtby blev der opsat 3 elektriske cykelpumper på strategisk gode steder i forhold til cykeltrafik.

By- og friluftskort

Til marts blev det nye by- og friluftskort for Herning Kommune færdig. Kortet viser cykelruter, "Pakér og Cykl" pladser, cykelpumper, badesøer, naturcentre og meget mere. "Mit grønne kompas" er overskriften på det trykte kort, der understøttes digitalt med VisitHerning appen.

Cykelbaner, cykelpædagogik og Landskue

I april startede vores arbejde med cykelfremme i børnehøjde. Herning cykler deltog med cykelbane, børnecykler og inspirationsmateriale, først på grøn inspirationsdag ved Løvbakken naturcenter, og derefter på Landskuet i Herning. Vi fik afholdt endnu et kursus for pædagoger i cykelpædagogik, og derefter kom der gang i udlån af vores trailer med cykler og cykelgrej til børneinstitutionerne. 

VCTA - Vi cykler til arbejde

I maj blev cykeldysten VCTA "Vi cykler til arbejde" afholdt. I Herning Kommune deltog 74 hold og tilsammen blev der cyklet 9.016 dage. 'Team Zystm Cycling' fra firmaet Zystm i Herning blev vinder af den lokale udtrækning.

Cykelfællesskabet Fruehøjgaard

I slutningen af juni startede et nyt samarbejde op med Boligselskabet Fruehøjgaard. Projektet fik navnet "Cykelfællesskabet Fruehøjgaard". Deltagerne er en gruppe beboere fra Brændgårdparken og Fruehøj, 2 medarbejder fra administrationen ved Boligselskabet Fruehøjgaard samt 2 medarbejder fra Herning Cykler. 

Giv dit barn lov

I august og september rullede vores kampagnefilm "Giv dit barn lov" hen over biografskærmene i Herning. Kampagnen skulle få forældre og børn til at droppe bilen og tilvælge cyklen. Udover det startede vi et samarbejde med Højgårdsskolen i Lind, med det formål at sætte fokus på de trafikale forhold omkring skolen, samt skabe gode trafikaftaler blandt elever, lærer og forældre.

Alle Børn Cykler og skolevejsundersøgelse

I oktober var 5/6 klassen fra Sinding-Ørre skole og 9.b fra Gjellerupskolen på MTB-tur til Momhøje Naturcenter.

Læs mere om elevernes friske cykeldag, som de havde vundet i konkurrencen "Alle børn cykler" og "Skolevejsundersøgelse".

Nu "HJULER" Snejbjerg

I december holdt vi julefest i Snejbjerg, hvor den nye cykelsti langs Studsgårdvej og den rekreative cykelsti mellem Teglvænget og Solbjerg blev indviet. I den forbindelse blev en af de fire "Parkér og Cykl" pladser besøgt. Pladserne er tæt på at være færdige, men mangler dog nogle småting, som bliver klaret i løbet af foråret 2019.