Cykelleg

Først cykelsikker - så trafiksikker. Cykellege skal være med til at sprede cykelglæde blandt de små cyklister.

Cykelleg består i al sin enkelthed af en række kendte børnelege, som er blevet gjort til cykellege.

Hvorfor cykelleg?

Cykelleg handler om at have det sjovt og at blive sikker på cyklen. Under legen indlæres balance, afstands- og fartbedømmelse. Børnene skal opøve rum- og retningssans gennem alle former for manøvrer på cyklen.

Cyklen bliver dermed langsomt en forlængelse af barnets krop. Så kræver den ikke længere nogen særlig opmærksomhed. Det gør børnene til mere sikre cyklister.

Når børnene først kan fange sæbebobler, spille cykelbold og lege fangeleg på cyklen, så er de godt på vej til at blive mere sikre cyklister. Et barn, der stadig er optaget af at holde balancen og holde fødderne på pedalerne, er endnu ikke klar til at blive sluppet ud i trafikken.

4.B fra Lundgårdskolen i Momhøje

2014 - 4.B fra Lundgårdskolen på tur i Momhøje Plantage